Fra biograf til sommerhus 1955: Da Jyderup biografteater lukkede, blev bygningen ombygget af Viggo Buchhave til bolig, radioværksted, og senere også cykelværksted. Biograflokalet blev dog bevaret, og flere af de omkringboende børn blev så sent som i 1950'erne inviteret indenfor i den gamle biograf, hvor Viggo Buchhave viste slidte stumfilm. En aften i 1955 arbejdede Viggo Buchhave i radioværkstedet, men da han forsøgte at tænde et spritapparat, væltede det. Kort efter var den gamle træbygning omspændt af flammer, og da Falck fra Snertinge endelig nåede frem, løb Viggo Buchhave forvirret rundt om en nedbrændt bygning. Brandtomten blev efterfølgende købt af Sørensen, indehaver af Syæsken på Sølystvej, hvis grund grænsede op til Buchhaves. Bygningens uskadte træværk blev derefter renset for søm og anvendt ved bygningen af Sørensens sommerhus ved Høve5 1960 august Ferietur i karet Den gamle historiske karet, der for et par år siden blev erhvervet af brødrene Klaus og Ole Sørensen, "Syæsken", Jyderup, i fællesskab med et par kammerater, er nu brødrenes alene, og kareten har i sommer været brugt til ferietur i Odsherreds "sommerland". Ole har sammen med en kammerat, der også hedder Ole, lånt et par heste af deres respektive fædre, og derefter begivet sig ud på rejsen. Kareten har vakt meget opmærksomhed, hvor de er nået frem, og i de dage rundturen har varet, har adskillige været ude på at leje køretøjet eller måske købe det, men endnu har de to Ole'r modstået fristelsen6 1970 juli 1970; Syæsken 25 år forretnings jubilæum "Syæsken", Jyderup, den kendte broderi- og trikotageforretning på Sølystvej, har 25 års jubilæum den 24. juli 1970. Jubilæet gælder for den egentlige virksomhed "Syæsken", ikke for forretningen som sådan, idet der indtil for de 25 år siden var en forretning under navnet "Jyderup Broderi - og Børneudstyrsforretning" indehavet af fru Kirsten Nøhr, hvis kusine fru Nicoline Nøhr, drev tilstødende "Sæbehus", nu parfumeri ENA Indehaver af "Syæsken", Ellinor og Poul Jørgensen, overtog forretningen i 1961. Denne blev den 24. juli 1945 overtaget af Grethe og Holger Sørensen, som ændrede og moderniserede ejendom og forretningen. Der var dengang indgang fra gavlen og kun et butiksvindue ud mod Sølystvej, mens resten af stueetagen var privatbolig, bortset fra et lagerlokale. Det var hovedsaglig fru Grethe Sørensen, der stod for virksomheden, idet Holger Sørensen samtidig var gårdejer. Fru Sørensen tog privatlejligheden ind i driften, men var knapt færdig med at udvide, da Poul Jørgensen og frue købte "Syæsken". Poul Jørgensen udbyggede udstillingsvinduerne samt et prøveværelse, samt har i foretaget andre udvidelser og moderniseringer i den blomstrende virksomhed, hvor nu flere er ansat, ligesom broderi - og trikotage er blevet suppleret med flere specialvarer i modebranchen, således, at det fremtræder som en hypermoderne forretning7 I Frikvarter dec 1972 ses reklame for Syæsken på indersiden af omslaget9 1978, Holbæk Amts Venstreblad 7. okt. 1978, side 14; Kort & godt Trikotagehandler Poul Jørgensen, "Syæsken", Sølystvej 11 i Jyderup, fylder mandag den 9. oktober 60 år8 |